Farvekort og vejledning til facademaling
Husfacader udsættes konstant for temperatur- og fugtpåvirkninger.
Sol, sne, regn, grundfugt mv. vil hurtigt nedbryde facaderne, hvis de ikke vedligeholdes. En nedbrudt facade der slår revner, baner vej til fugtskader og usundt indeklima.
Når du vil bevare en smuk husfacade, er det derfor meget vigtigt, at beskytte den med maling.
Vælg farver med omhu
Med dette farvekort har du alle muligheder for at sætte kulør på facaden.
Her er farver, som kan tilføre huset stemning og personlighed. Det kan blive roligt og diskret, stilfuldt og elegant, tidløst, moderne – eller noget helt andet.
Farverne kan endda få huset til totalt at ændre karakter. Med farver kan du med andre ord give huset dit helt personlige præg. Så giv dig god tid, lad dig inspirere, og vælg farverne med omhu.
Skriv eller ring til os
Valg af maling bør ske ud fra en afvejning af dine ønsker med hensyn til udseende og holdbarhed.
Vil du eksempelvis have en stærk og holdbar facade, som kan holde til lidt af hvert, anbefaler vi akrylmaling.
Er facaden meget udsat, fx en pudset bygning i et kystnært område, kan du med fordel anvende et silikoneprodukt.
Som udkørende malere, gulvlægger, sprøjteværksted og farvehandel siden 1990 tilbyder Maling.Shop og APPE ApS dig mange års erfaring.
Ring, skriv eller besøg vores farvehandel!
Pas på med farver på skærm, tablet og telefon
Selvom det er blevet moderne, er det ikke uproblematisk at bestille maling på nettet,
Prøv at sammenligne farver på din telefon med din computer og dit fjernsyn: Nuancerne er forskellige!
Når du vurderer en farve på din computer, tablet eller telefon, kan du opleve at det færdige resultat er anderledes end det du så.
Farvekortet er bedre end skærm og telefon
Der er mere du skal tænke på: Selvom nuancerne på din computer og telefon variere fra den virkelige farve, har underlaget også stor betydning.
Er facaden allerede malet i en kraftig farve, eller ikke gjort rent med Micronil facaderens, ændrer facademalingens endelige tone sig også lidt.
Farvekortet i Beck og Jørgensen brochure kommer tæt på det du kan forvente. Der er dog kun en måde, at være helt sikker på: Start med en lille spand facademaling og afprøv den før du bestiller til hele huset.
Download farvekort som PDF
Selvom vi fraråder at vurdere toner ud fra en computerskærm eller telefon, kan du stadig hente meget inspiration fra brochuren som PDF.
Udover råd og vejledning, får du farvekort navnene og koderne på de mest populære farver til Beck og Jørgensen facademaling.
Husk at du kan se MANGE flere farver end der er i brochuren, hvis du bestiller et RAL farvekort.